Ny udgivelse: Kongen der ikke kunne sove

kongenderikkekunnesove_cd_forside_3000x3000px-2

D. 29. april udkom musikfortællingen “Kongen der ikke kunne sove” på forlaget Dansk Sang. Det er en historie oversat fra den tyske børnebogsklassiker “König Hüpf der I” af forfatteren Helme Heine.

I bogen finder man 7 sange skønne sange i forskellige stilarter, samt fortællingen om den travle konge, der hopper i sengen.

En sjov og livsbekræftende historie om, at man skal følge sit hjerte og gøre de ting, som gør én glad.

Man kan læse historien mellem sangene eller lade børnene være oplæsere. Man finder ligeledes ideer til, hvordan børnene kan mime med på historien undervejs og i bogen er der et afsnit skrevet af Maj Berit Guassora med idéer til hvordan med udgangspunkt i historiens univers kan bruge børnenes fantasi og lege musikbegreber ind i børnenes bevidsthed. Man kan også vælge at bruge bogen til en temauge i skolen, hvor man inddrager billedkunst eller håndværk og design og laver kulisser, kostumer og tegninger inspireret af collageillustrationerne i bogen. Jeg har selv haft stor glæde af at indstudere sangene og historien med mine kor, som er med børn fra 0.-7. klasse.

Musikken er indspillet af mit band “Mias musikalske univers”. Englekoret og Ungdomskoret fra Vigersted og Kværkeby kirker synger kor på nogle af sangene og har også lavet videoer med fagter til 3 af sangene, som man finder via QR-koderne i bogen. Her finder man også syng-med versioner af sangene, så man som lærer kan have hænderne fri og sætte musikken på anlægget og lade børnene synge med bandet.

Hvis man bare vil nyde den gode historie og høre sangene, så kan man også finde musikken på cd og på alle de gængse streamingtjenester fra d. 6. maj. Børnehaver og familier med mindre børn vil helt sikkert også kunne få stor glæde af den.

Hvis man vil købe en cd eller bog, så kan man enten skrive en mail direkte til mig eller bestille materialerne her:

Køb bogen her

Køb cd eller sampak her

Jeg håber, at mange vil få glæde af musikken og historien. Så følg dit hjerte og hop ind i historien om “Kongen der ikke kunne sove”.

 

Mange hilsner

Mia